Fordelene ved at bruge Facebook til rekruttering er:
- at jobopslagene når meget bredt ud. Dette medfører, at job bliver besat selv indenfor flaskehalsområder (bl.a. indenfor håndværksfagene).
- at borgere, der har svært ved at søge job på de traditionelle jobportaler, bliver mere modige på dette i vores præsentation af virksomheden og brug af billeder.
- at jobskiftere/folk i opsagte job ser jobopslagene, før de bliver ledige, og derved undgår at melde sig ledige.
- at det ofte går meget hurtigt at få besat jobbene, da Facebook er et meget dynamisk og hurtigt medie med stor udbredelse.
Vi har altid opfølgning med virksomhederne efterfølgende, så vi er sikre på, at jobbet bliver besat,, og om vi skal gøre yderligere for virksomheden. Som en service overfor virksomhederne står vi for tekst og billeder til Facebook-jobopslagene. Billederne tager vi enten selv ude hos virksomhederne eller fra deres hjemmeside.
Vi får mange positive tilbagemeldinger på Facebook-indsatsen fra virksomhederne, og de bruger os gerne igen. Alle ledige får udleveret en pjece om vores facebookside med jobopslag, når de er til samtale hos deres sagsbehandler i Jobcenteret, og alle ledige anbefales at følge Rekruttering Guldborgsund på Facebook.